Naturvidenskaben forfra

Menneskets historie begynder for 1,5 miliarder år siden, da en stor bakterie slugte en lille bakterie

Så meget skulle gå op i en højere enhed, at det virker usandsynligt, at livet nogensinde er opstået. Men det er det. Et sted på en ugæstfri klode opstod det første spæde liv og lå derefter i milliarder af år og suppede rundt og formerede sig. Indtil en bakteries lille, geniale opfindelse udryddede næsten det hele.

Dette er afsnit 13 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Vi bor på en knust æggeskal

Vores forståelse af, hvorfor Jorden ser ud, som den gør, er overraskende ung. Ikke før i 1960’erne forstod vi, at Jordens overflade er krakeleret i store tektoniske plader. At vi render rundt på en knust æggeskal. Det fører jævnligt til naturkatastrofer – men uden pladerne var vi alle døde for længst.

Dette er afsnit 12 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Vi er landet på Jorden

Efter måneder i rummet lander Informations store serie om naturvidenskab nu på det mest utrolige sted, som mennesket endnu har kendt: Jorden. Vi rejser tilbage til dengang, alting var et ocean af lava, og vandet kom flyvende hertil fra rummet. Og så besøger vi et sted ude ved motorvejen i Rødovre, hvor mennesket har fået adgang til Jordens inderste hemmeligheder

Dette er afsnit 11 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Mysteriet om mørkt stof

Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier.

Dette er afsnit 10 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Besat af Jordens tvilling

Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores.

Dette er afsnit 9 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker. 

Svimmel af kvantemekanik

Bliver du svimmel og forvirret af kvantemekanik? Godt. Så er du ved at forstå det

 

Det gode budskab er, at kvantemekanikken er vanvittigt vigtig. Uden den havde vi hverken MR-skannere, mobiltelefoner eller refleksfri brilleglas. Det dårlige er, at kvantemekanikken er vanvittigt svær at forstå, for den udfordrer vores verdensbillede radikalt. Mange af indsigterne skyldes en piberygende mand, der udskød sin bryllupsrejse, fordi han havde fået en vild idé.

 

Dette er afsnit 8 i Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan læse og høre serien i den rækkefølge, du foretrækker. 

Når alt koges ned, findes der fire fundamentale naturkræfter. Fire!

Det er dem, der har ansvaret for al vekselvirkning i universet. De er årsagen til, at solen varmer dit ansigt, at vi har en atmosfære og et klima, og at du ikke, hvis du laver et lille hop, fortsætter ud i universet. Vi præsenterer naturens superkræfter én for en.

Dette er afsnit 7 i Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan læse og høre serien i den rækkefølge, du foretrækker. 

 

Vulcan var en kendt og elsket planet, indtil Einstein smadrede den med fiks idé

I mange år mente man, at der var en mystisk planet, der kredsede tæt om solen. Flere astronomer påstod at have set den, og planeten fik navnet Vulcan. Men da Albert Einstein kom på banen med relativitetsteorien, en ny radikal teori om tid, rum og tyngdekraft, forsvandt Vulcan med et puf, og verden blev aldrig den samme igen.

 

Dette er afsnit 6 af Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her. Du kan læse og høre serien i den rækkefølge, du foretrækker. 

En absurd kort historie om, hvordan vi opdagede, at mennesket ikke er verdens navle

De seneste femhundrede år har været én lang degradering af menneskets plads i universet. Fra vi i årtusinder var de stolte beboere i centrum af verden, cirkulerede vi pludselig rundt på en ubetydelig planet. Her er en absurd kort gennemgang af stolte verdensbilleder, der stod for fald.

 

Dette er afsnit 5 af Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan læse og høre serien i den rækkefølge, du foretrækker. 

Solsystemet er i den mere festlige afdeling af rummet

Universet er så utrolig stort, at alverdens asteroider og planeter og stjerner og galakser nærmest intet fylder. Men med alle de store sten, der hele tiden krydser Jordens bane, skal vi være glade for, at der er så god plads.

 

Dette er afsnit 4 af Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her. Du kan læse og høre serien i den rækkefølge, du foretrækker.