Naturvidenskaben forfra

De kolde facts om klimaet

Bajere i Herlev, atombomber i Grønland og en kæmpe fryser i Brøndby har alt sammen hjulpet videnskaben frem imod at forstå, hvordan klimaets historie hænger sammen, og hvad det er for balancer, mennesket er ved at rykke på.

 

Dette er afsnit 23 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Den antropocæne æra for begyndere

Mennesket har ændret kloden så fundamentalt, at vi er trådt ind i en nye geologisk æra – antropocæn. Den idé har gået sin sejrsgang i samfunds- og humanvidenskaberne og kunsten, men geologerne er stadig ikke helt sikre og undersøger fortsat sagen. Mens vi venter på konklusionen, kommer her de væsentligste tegn på, at menneskene har skubbet Jorden ind i en ny tid.

 

Dette er afsnit 22 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Når menneskets motorsav møder livets træ

Menneskets succes har ført til, at andre arter bliver udryddet i et foruroligende tempo – man taler ligefrem om, at en såkaldt masseuddøen er i gang. Men døden har altid gået hånd i hånd med mennesket, og udryddelserne har ramt vores omverden i tre store bølger.

Dette er afsnit 21 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Livet i havet er forvirrende for os mennesker

Oceanerne er fulde af natur, men det meste kan vi ikke se. Vores sanser kan ikke følge med. Måske derfor virker havet så fremmed, og med god grund, for livet i havet følger helt andre grundregler end livet på land. Langt det meste flyder – også grænsen mellem plante og dyr. Og mellem frokost og fjende.

Dette er afsnit 20 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Det er sindssygt almindeligt at være ufatteligt sjælden

Længe forsøgte biologer at forstå livet ved at studere deres nærmeste omgivelser i Europa og Nordamerika. Ud fra det udviklede de store teorier om, hvordan livet fungerer. Problemet er, at de teorier er forkerte. 95 procent af alt liv findes langt herfra og opfører sig helt anderledes, men det forstod vi først, da forskere kombinerede gummistøvler og kikkert med computere og store datasæt.

Dette er afsnit 19 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Verden er kompleks grænsende til det urimelige

Det kan være fristende at se naturen som et harmonisk hele, der ligger uforstyrret hen, indtil mennesket giver sig til at pille. Men det er forkert. Det mest konsistente ved livet er, at det er i bevægelse – i færd med at sprede sig, på vej til at uddø eller i færd med at spire til en helt ny art. Først nu er vi for alvor ved at gennemskue grundlovene for det sammenfiltrede liv.

 

Dette er afsnit 18 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Naturen blev opfundet i 1802

Alexander von Humboldt var en manisk arbejdsmaskine og et videnskabeligt vidunder. Han klatrede højere op, end nogen før havde været – og deroppe på siden af en udslukt vulkan opfandt han et nyt blik på naturen. Et blik, som vi i dag må tilegne os for at redde kloden ud af suppedasen.

Dette er afsnit 17 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

En skuffe i Charles Darwins sind

Nogle ideer er for gode til at opstå i en enkelt persons hjerne. For eksempel evolutionsteorien. Charles Darwin løb med al æren, men ideen om, at arter udvikler sig, havde allerede næsten 100 år på bagen. Darwins genistreg var at udtænke, hvorfor det sker – men han var lige ved at blive slået på målstregen af en ung videnskabsmand, der havde fået de samme tanker i en malariafebertåge.

 

Dette er afsnit 16 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

Massedød gange fem

Fem gange har store begivenheder udryddet størstedelen af livet på kloden, og hver gang har hastige klimaforandringer spillet en afgørende rolle – selv da en asteroide drønede ind i Jorden og skubbede dinosaurerne i døden. Det bør vi måske have i baghovedet i dag.

 

Dette er afsnit 15 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.

 

 

Gudskelov for rovdyrene – uden dem havde vi nok ikke været her

Er der én central drivkraft i livets udvikling, er det våbenkapløbet mellem jæger og bytte. Det begyndte så småt i oceanerne for omkring 600 millioner år siden, hvor nye rovdyr først ryddede hele bulen, inden livet eksploderede i en mangfoldighed af væsener. Og så en dag jagede rovdyrene livet op på land.

 

Dette er afsnit 14 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her – og du kan sagtens læse eller høre serien i den rækkefølge, du selv foretrækker.