Naturvidenskaben forfra

Virus er ikke rigtig levende. Alligevel har vi fundet avancerede metoder til at dræbe dem

Virus har hverken celler, stofskifte eller evne til at formere sig ved egen hjælp. De små bæster er ikke engang rigtig levende. Alligevel er de mere talrige end nogen andre væsener på kloden og langt hen ad vejen vores venner – bortset fra, når de dræber os. Nu har vores kamp mod dem ført til en regulær vaccinerevolution

Opdagelsen af bakterier førte til lægevidenskabens mest livreddende succes

Menneskets opdagelse af bakterier førte til en helt ny forståelse af livet – og til opfindelsen af det mest mirakuløse lægemiddel, verden endnu har set: antibiotika

Du er smurt ind i bakterier fra top til tå – og det skal du virkelig være glad for

Mavens mikrober påvirker både vores fordøjelse, immunforsvar og psyke. Måske man burde forstå mennesket som en superorganisme bestående af et stort og utroligt mange små væsener

Din oplevelse af verden er måske en kontrolleret hallucination

Bevidstheden er en gåde, der har optaget tænkere i årtusinder, men først i de seneste årtier er neurovidenskaben for alvor trådt ind i kampen for at forklare det hidtil uforklarlige: Hvorfor oplever vi overhovedet noget?

Hjernen er en vidunderlig maskine, men vi kan ikke finde manualen

Hjernen er kroppens mest gådefulde organ, der både kan forklares kemisk og elektrisk, som et landkort og som et netværk, som en helhed og som enkeltdele – men vi mangler stadig en samlet forståelse af, hvordan den fungerer. Efter 350 års udforskning gør vi status over et meget stort mysterium

Hvem fortæller en celle, at den skal blive til et menneske med et hoved, to arme og to ben?

Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt

Kampen om forhistorien: Da arkæologer og genetikere røg i totterne på hinanden over lidt dna

For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs

Et ’dumt’ molekyle viste sig at være vores vigtigste arvegods

Uden dna, intet liv. Ikke for os i hvert fald. Alligevel tog det videnskaben ekstremt mange år at finde frem til, hvad det egentlig er, der bærer vores gener, og hvordan dna-molekylet ser ud. For i bund og grund syntes man, at det var et alt for uraffineret molekyle til, at det kunne være nøglen til vores nedarvning

Glem alt om livets træ – mennesket har udviklet sig som et floddelta

I årtier sloges forskerne om, hvorvidt mennesket stammede fra Afrika eller havde udviklet sig parallelt forskellige steder. Da genetikken kom på banen, smadredes gamle ideer, og et nyt og overraskende billede af vores forfædre blev tegnet op

En ærteglad munk løste arvelighedens mysterium

En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser